onsdag den 20. oktober 2010

TORSK I APPELSIN

"Jeg kan altså ikke lide fisk!"
"Jamen, prøv liiige at smage den her"
"Nej!"
"Jo, bare en lille smule"
"..."
Det endte med at fadet blev tømt med stor nydelse. Man skal da bare smage, før man siger puha!
Her er opskriften...

INGREDIENSER: 
1 stor appelsin
1 løg
250 gr. torskefilet
Muskat
Salt og peber

Skyl og tør appelsinen. Riv forsigtigt skallen, derefter pres saften af.
Skær løget i meget fine terne, kom den i en skål sammen med appelsinskal og – saft, plus en knivspids salt.
Kom torskefileterne i marinaden og lad dem hvile dækket ved stuetemperatur i cirka ½ time.
Efter 15 minutter, tænd ovn på 200 grader.
Kom fisken og marinaden i et lille, smurt ildfastfad, drys med lidt muskat og en smule peber.
Det skal bage i cirka 15 minutter midt i ovn, husk at hælde marinaden på fisken et par gange undervejs.
Server straks, gerne med en god kartoffelmos eller en gang jasminris.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar